Et team, der arbejder på et onlinebetalingssystem, bruger risikobaseret test til at beslutte, hvor fokus skal ligge. En risikoanalyse identificerer betalingsautorisations-flowet som højrisiko (høj sandsynlighed for defekter og alvorlig påvirkning, hvis de opstår), mens funktionen til download af rapporter er lavrisiko. Testindsatsen fordeles herefter: betalingsflowet får omfattende testdesign og -udførelse, herunder grænseværdianalyse og integrationstest, mens download-funktionen får en lettere testrunde. Interessenterne informeres om det resterende risikoniveau gennem hele projektet.
Hvordan adskiller risikobaseret test sig fra almindelig test? Det er en tilgang, hvor testomfanget styres af niveauet af de identificerede produktrisici. Risici identificeres allerede i projektets tidlige faser, og deres niveauer styrer testprocessen — mere risiko, mere test.
Hvad er en produktrisiko? En produktrisiko er en risiko for, at komponenten eller systemet i sig selv kan fejle med at opfylde sine mål — f.eks. forkert funktionalitet, dårlig ydelse eller sikkerhedssårbarheder. Risikobaseret test retter sig mod disse produktrisici.
Hvem udfører risikoanalysen? Testteamet, udviklerne og interessenterne sammen. Risikoidentifikation drager fordel af flere perspektiver, og de resulterende risikoniveauer aftales frem for at blive pålagt.
Erstatter risikobaseret test andre testdesignteknikker? Nej. Den fastlægger, HVOR og HVOR MEGET der skal testes; selve testcasene bruger stadig teknikker som ækvivalensklasseinddeling, grænseværdianalyse og fejlgætning.
Hvilken rolle spiller risiko i testplanen? Testplanen dokumenterer de risici, der kræver beredskabsplanlægning. Risikobaseret test operationaliserer dette: planen, tidsplanen og afgangskriterierne afspejler alle de identificerede risikoniveauer.